Her finder du tekst til den klassiske og søde børnesang Bjørnen sover, om den lille bjørn der sover i sin hule. Se flere børnesange her.
Tekst til bjørnen sover
Bjørnen sover,
bjørnen sover,
i sit lune bo.
Han er ikke farlig,
når man blot er varlig.
Men man kan dog,
men man kan dog,
aldrig på ham tro.
Regler til den kendte børneleg
Denne sang er hovedsageligt kendt som en del af en børneleg. Det er en leg, der har været udbredt i mange år, men som fortsat bliver leget i skoler og daginstitutioner landet over. Det er en meget simpel leg, hvilket er ensbetydende med, at den egner sig til selv de mindste.
Legen foregår således:
- Én af børnene udvælges til at være bjørn. Han eller hun skal ligge og sove midt på gulvet. De øvrige børn skal enkeltvis gå rundt efter hinanden i en rundkreds om bjørnen. De skal selvfølgelig liste, så de ikke vækker bjørnen. Herefter skal de gentage dette, men blot hvor de går den modsatte vej.
- Børnene skal selvfølgelig synge, mens de går rundt i en rundkreds rundt om den sovende bjørn. Idéen med legen er, at de hele tiden skal synge kraftigere og kraftigere. Mens de går rundt i rundkreds, skal børnene altid gå både ret op og med korslagte arme.
- De skal stå stille og true med højre pengefinger af bjørnen. Når de når til “tro” til sidst i sangen, skal de begynde at trampe i gulvet. Ved at de tramper hårdt i gulvet, får de selvfølgelig den sovende bjørn til at vågne op fra sin søvn.
- Når bjørnen vågner skal den løbe efter dem. Den, der bliver fanget, skal så være bjørn i næste runde.