Sangtekst og melodi til Kom maj du søde milde
Tekst: Christian Adolph Overbeck (1775)
Melodi: Wolfgang Amadeus Mozart (1791)
1)
Kom maj du søde milde.
Gør skoven atter grøn,
Og lad ved bæk og kilde,
Violen blomstre skøn.
Hvor ville jeg dog gerne,
At jeg igen den så.
Ak, kære maj, hvor gerne,
Igen i marken gå.
2)
Om vinteren kan man have,
Vel mangt et tidsfordriv.
Man kan i sneen trave,
Åh ja, et lystigt liv.
Har leg af mange arter,
Især ved juletid,
Vel også kanefarter,
På landet hid og did.
3)
Men når sig lærker svinge,
Mod sky med lifligt slag,
På engen om at springe,
Det er en anden sag.
Men nu min kæphest rolig,
I krogen hist må stå,
Thi uden for vor bolig,
Man kan for søl ej gå.
4)
Du derfor smukt dig skynde,
Kom, kære maj, oh kom,
At snart vi kan begynde,
På marken vor springom.
Men frem for alt du mange,
Violer tage med,
Og nattergalesange,
Og kukkeren tag med.
Melodi af Mozart
Sangen er i høj grad blevet kendt efter Mozart har lavet en melodi til den. Den stammer fra sidste sats af Mozarts klaverkoncert nr. 27 i B-dur, der faktisk også skulle vise sig at blive hans sidste.
Den er faktisk tema i en rondo og opstod som sang et par enkelte dage efter uropførelsen, hvor den blev præsenteret under navnet ‘Komm, lieber Mai und mache die Bäume wieder grün’.
Koncerten blev uropført i Wien d. 4. marts i 1791, der – som nævnt herover – var Mozarts sidste koncert.