Sangtekst til Det er i dag et vejr
Tekst: Ludvig Holstein (1895)
Komponist: Poul Schierbeck (1939)
1)
Det er i dag et vejr, et solskinsvejr.
Oh søde vår, så er du atter nær.
Nu vil jeg glemme rent, at det var vinter,
Nu vil jeg gå og købe hyacinter,
Og bringe dem til én, som jeg har kær.
2)
Hun købte af de hvide og de blå,
Hun købte af de smukkeste, hun så.
Det er i dag et vejr, og solen skinner.
Og om mig svæver lutter lyse minder,
Dem tager jeg med til den, jeg tænker på.
3)
Og de kom svævende i ring og rad.
Hun gik imellem dem og var så glad.
Det er i dag et solskin uden mage.
Og jeg har solskin nok til mange dage,
Og jeg må kysse hvert et lille blad.
4)
Hun kyssede dem alle, hver især,
Hun bragte dem til den, hun havde kær.
Min ven, her kommer jeg med hyacinter.
Min ven, nu glemmer vi at det var vinter.
Det er i dag et vejr, et solskinsvejr.
Er også blevet fortolket
Kim Larsen har også lavet en version af den populære sang. Det har betydet, at der er mange, der tror, det er ham, der står bag den originale tekst. Det er dog ikke tilfældet. Han udgav hans version på hans album ved navn Værsgo tilbage i 1973.
Det har dog medført at sangen er blevet endnu mere populær, da Kim Larsen var en folkekær musiker, som langt de fleste danskere lyttede – og fortsat lytter – til.