Barndommens land
Tekst: Benny Andersen (1981)
Melodi: Benny Andersen (1981)
1)
Barndommens land, tidens mælketand.
Verden er ny for dit øje, folk er to-tre meter høje,
Så de må bøje sig, ned til dig.
2)
Fluen er blå, kilder på min tå.
Og et par myrer du kender, hygger sig på dine hænder.
Skrubtudsen tisser en tår, før den går.
3)
Solen er varm, stikker på din arm,
Ligesom hvepse og bier, de er så gale, de svier.
Regnormen føles så blød, den er sød
4)
Slog du dit ben, på en kampesten?
Kom, lad mig puste på skrammen, vi skal have lappet dig sammen.
Du må vist hellere få, plaster på.
5)
Verden er stor, kaldes Moder Jord.
Der findes børn der må flygte, men du har intet at frygte.
Ingen skal mishandle dig, håber jeg.
6)
Græsset er højt, som et fuglefløjt.
Solen er ude af syn, putter sig under sin dyne.
Gaber måske, ligesom du, sover nu.
7)
Barndommens land, nu er jeg en mand.
Tit har jeg lyst til at love, solskin og dejlige skove.
Men der er lang vej igen, sov, min ven.
Historien bag Barndommens land
Sangen er oprindeligt en tekst, der er skrevet af Benny Andersen i 1981. Den var med på hans album Oven visse vande. Melodien til sangen er også lavet af Benny Andersen, men dog i et tæt samarbejde med Povl Dissing, der også har haft et tæt samarbejde med Benny Andersen i forhold til melodier til flere andre sange.